DM på 100 km.

Jeg får først skrevet lidt nu.
Har været alene far, med alt hvad det indebære. Susanne min kone tog dagen efter løbet på ferie i tyrkiet med to veninder. Nu skal hun slappe lidt af ,  for uden hendes støtte og hjælp i hverdagen , havde jeg nok ikke tid til at løbe ultraløb. Så hun har også en stor del af æren i min sejr.Jeg må nok heller give hende et kys for dette.Så støtter hun mig nok igen.

Formen havde aldrig været bedre og så skete det som bare ikke må ske.
Tirsdagen før var jeg ude at løbe 7 km. stille og roligt sammen med Poul
Petersen, men hvilke. De 7 km. var bare hårde at komme igennem, og da jeg kom hjem. gik jeg i bad og derefter lidt mad og så i seng kl. 18.
Sov ikke mellem tirsdag og onsdag (høj feber)og jeg lå i min seng i ca. 48 timer. Hold da op, hvor får man ondt i ryggen af at ligge så meget ned, men jeg kunne ingen ting, og gad ingen ting. ikke en gang se fjernsyn i 1½ døgn. Hold da kæft hvor er det kedeligt at være syg. Først torsdag eftermiddag begyndte jeg at få lidt kræfter tilbage i kroppen. Jeg rejste mig fra sengen og lidt sul skulle jeg jo have i kroppen. Jeg følte trang til pandekager med is og syltetøj. noget skulle der jo ned. Min plan var nu bare at stå ved start stregen. Jeg har trænet meget op til netop dette DM og ville ærgre mig grusomt over at misse løbet. Om ikke andet kunne jeg få løbet lidt, men gennemføre var jeg nok lidt i tvivl om kunne lade sig gøre. Dette især da Susanne (kone) så mig ligge på sofaen med sved på panden. Hun spurgte om jeg virkelig havde tænk mig at løbe i morgen og om vi skulle tage afsted om 5 timer. Hele familie tog afsted, på nær min datter som er på efterskole var med for at støtte op om mig.
Så skulle der spise pasta om aften og der kom en del indenbors, jeg blev lige frem drillet lidt af om jeg mon ikke skulle på tønden under løbet en del.
Til det kan jeg lige orientere om at jeg ikke skulle det, men måtte standse for at tisse 4 gange de første 50 km.
To Debutanter lagde hårdt ud lagde hårdt ud, jeg lagde også hårdere ud end forventet og ved 42 km var min tid 2.57 eller der omkring. så viste jeg allerede af erfaring at dette løb vil blive en kamp i sig selv de sidste 30 km. Har jo prøvet sådan et udlæg i Sydkorea hvor jeg kom igennem i 8.04.
Jeg satsede på at de 2 foran mig vil gå helt ned, hvilke de gjorde ved at stå af løbet og jeg kunne med vilje styrke og indre kamp kæmpe mig i mål og derved blive Dansk Mester. Jeg kom i mål og er den først som har vundet guld i et officiel dansk senior mesterskab. Det er jo også atletikhistorie og så er jeg lige glad med tiden i denne omgang. Jeg kommer til at stå i DAF statistikker, sikkert også når jeg engang er død og borte og begravet, det er sku da meget sjovt at tænke på.
Selve løbet har taget hårdere på mig end normalt kunne jeg godt mærke dagen efter, så det er nok ikke den beste cocktail for kroppen at byde den sådan en tur efter sygdom. Men måske var det den eneste chance i min løbekarriere for sådan en titel, hvem ved.
Så var det selvfølgelig også sjovt at TV 2 var der. Jeg kan huske at vi fik det af vide da vi spiste, og jeg sagde højlydt, nå så skal vi jo ígennem og løbe godt Det gav da lidt ekstra motivation, men også lidt ærgrelse over ikke at være helt frisk til løbet.
Her til sidst et stort tak til alle jer der heppede på mig. Det kan godt være at jeg ikke viser min taknemlighed under løbet, men det har af stor betydning. Jeg har lagt mærke til og nu har jeg løbet 7 stk. 100 km at jeg simpel hen lukker mig ind i min egen indre verden. når starten går og til løbet slutter. Det er  for at jeg er så koncenteret for at gennemføre mit mål at fuldføre og gøre det så godt som muligt. Specielt dette løb og det jeg havde i Korea har været nogle af de største indre personlige sejre jeg har givet mig selv. Sjovt nok er det ikke dem med de bedre tider, men der hvor man har oversatset for at nå en pr. tid. Men hvis man ikke vover, vinder man heller ikke noget.
Nu er der 8 dage til Copenhagen Marathon og håber at den sidste stivhed er væk til den tid. Her har jeg besluttet mig for et roligt udlæg, så må vi se hvad tid jeg løber på.
Nye spændende 100 km venter forude.